Familiedag 9. marts

Hej alle

Som i tidligere har fået besked om, og som også kan læses på facebook, har vi nu det endelige program for familiedagen på plads.

Vi håber meget på at så mange af jer som muligt, har lyst til at tage familien under armen, og komme op og bruge nogle hyggelige timer i hallen sammen med os. Der er rig mulighed for at udfordre både de yngste og ældste i familien indenfor HitFit dans og Yoga. Vi lover alle kan være med uanset niveau.

Skulle junior (eller far) istedet finde hoppeborg og gladiatorbane mere spændende, er vi gerne behjælpelige med et par ekstra øjne mens resten af familien danser eller dyrker yoga.

Sportigan kommer også og viser noget af deres lækre sportstøj frem i form af modeshow, og der vil blive mulighed for bestilling direkte i hallen, med senere afhentning i butikken i Brædstrup. Her vil også være noget for hele familien.

Til slut kommer den altid glade, smilende og humoristiske Charlotte Bircow, og holder et spændende foredrag om hvordan vi forhåbentlig kan få mere overskud og energi i en travl hverdag.

Der vil i løbet af dagen blive mulighed for at deltage i konkurrencen om et sæt træningstøj fra Sportigan, samt et gavekort på 3 måneders gratis træning. Ydermere vil der være en gave til alle tilmeldte medlemmer, som møder op på dagen (tilmeldingen kan også ske deroppe), samt udlevering af mad og drikke.

Af hensyn til bestilling af gaver, vil vi gerne at man booker sig på via hjemmesiden, Denne dag er for alle jer aktive medlemmer af RM Fitness,(og jeres familie) hvorfor ovenstående gaver og madbilletter kun udleveres til tilmeldte medlemmer.

Ved man allerede nu hvor mange man kommer på dagen, vil vi meget gerne foruden tilmeldingen også bede om en mail med antal, så vi kan være så forberedte som muligt i forhold til eks. foredrag osv. Denne mail sendes til Lars-v@fibermail.dk.

Tak fordi i læste med. Håber at vi ses deroppe den 9/3-2019 fra kl. 10 til 16.

På bestyrelsens vegne

Berit Pold Sejr