Hold intro

Cirkeltræning
På cirkeltræningsholdet sørger instruktøren for, at intensiteten holdes højt, mens der trænes på forskellige stationer.

Deltagerne varmer først grundigt op, hvorefter der cirkuleres mellem forskellige øvelser i et højt tempo. Der anvendes bl.a. frivægte, elastikker og egen kropsvægt.

Forvent at få sved på panden og ømme muskler!

HitFit Dance
Dans til glade rytmer.
Opstart uge 43

Instruktørtime Fitness / Kostvejledning
I centret findes mange forskellige maskiner, både til at styrke kredsløbet og forbedre muskelstyrken.

Hvis der er venteliste til timen, må du ikke møde op uden foregående aftale med instruktøren til den pågældende time!

I samarbejde med vores DGI-uddannede instruktører får du lagt et personligt træningsprogram, der tilrettelægges dine ønsker, behov og forudsætninger.
Det er obligatorisk at få lagt program, inden du kan få udleveret en nøglebrik.

Vi anbefaler, at du jævnligt får tjekket dit program sammen med en instruktør.

Kostvejledning
Der er flere muligheder for at få vejledning og hjælp til kostvejlending, så der vil blive lagt en individuel plan for de interesserede medlemmer.
Kostvejledning i RM Fitness kunne foregå som en snak om nuværende kost, om eventuelle småændringer til hverdagen, eller du kan få lavet en helt ny kostplan, både som hjælp til vægttab eller vægtforøgelse.

Man kan også kombinere en kostplan med et træningsprogram, som man ved behov kan mødes i små grupper for folk med samme ønsker, hvor Thomas Sejr hjælper til med fx at teste de løbende resultater osv.

Book en tid til kostvejledning hos Thomas Sejr.

Spinning
Der køres både timer for begyndere og øvede. Formålet er at få pulsen op, sved på panden og samtidigt have det sjovt. Instruktørerne er alle DGI-uddannede med masser af energi.

Der skal minimum være tilmeldt 3 medlemmer før et hold køres. Husk at til- og framelding skal ske senest 2 timer før start, så andre kan få din plads, eller så instruktøren kan aflyse i tilfælde af for få tilmeldte.

Ved begynderholdene er der mulighed for at lære at indstille sin cykel.
Det er et ønske fra instruktørernes side at du lige kommer og præsenterer dig den første gang du er med til en time. Så vil de kort fortælle dig om cyklen og hvilke ting du skal være opmærksom på. Nye medlemmer skal komme 15 minutter før deres første spinningtime, så instruktøren kan nå at hjælpe med indstilling af cyklen.

Der er sat 60 min. af til de fleste hold og derefter er det valgfrit om man vil strække ud, hvilket tager ca. 10 min. Husk evt. et håndklæde til at lægge under cyklen eller på styret – der er stor sandsynlighed for sved!

Det er muligt at låne et par cykelsko i centret, men vi anbefaler, at du selv anskaffer dig et par, hvis du har besluttet dig for at fortsætte med denne motionsform.

Teenfitness
Teenfitness er motorisk træning for de unge i alderen 12-15 år. Der starter løbende lukkede hold op af 12 ugers forløb, hvor du på en sjov måde får bevæget dig og prøvet de forskellige træningsformer af, som RM Fitness tilbyder. Det er især for dig, der mangler motivation til at bevæge dig lidt mere. Holdet styres af 3 kompetente instruktører, som vil lave guidet træning, bl.a. cirkeltræning med forskellige stationer og sjove forhindringer. I samarbejde med centrets andre instruktører, vil du også komme til at prøve spinning og yoga. Vores kostvejleder vil også fortælle om kost og komme med nye ideer til en varieret og sund kost.
Prisen er 300 kr. for alle 12 uger med træning hver onsdag + enkelte special arrangementer aftener eller weekender.

Forhåndstilmelding og betaling er nødvendigt. Kontakt en person fra bestyrelsen for at høre, hvornår næste hold starter op, se under fanen Nyheder eller på Facebook-gruppen.
Der er 14 dages fortrydelsesret som altid. Tilmelding og betaling foregår her på siden under Medlemsskab og foregår efter “først til mølle” princippet. Max antal er 20 personer. Venteliste oprettes til dem, der ikke får plads i første omgang.

KØB HER

Yoga
Yoga er godt for øget bevægelighed, fx i ryggen og skulderleddene, for styrke og holdning samt naturligvis for mentalt velvære, og det er et glimrende supplement til fx spinning og traditionel fitness.
Alle er velkomne, når det kan passe ind i programmet – man behøver altså ikke følge holdene kontinuerligt!